Emil Holck Reimert

"Godt design, skal opleves med fingerspidserne"  

Designeren Emil Reimert er det seneste talent, som skal være med til at føre FDB Møblers traditioner ind i en ny epoke. Selv siger Emil Reimert, at han ikke bruger design-klassikerne som inspiration – nærmere som abstraktion – men alligevel kan man se mange af de samme dyder i hans arbejde, der tager udgangspunkt i forståelsen for håndværket. Håndværk, design og materiale er den treenighed, som er kernen i vores designtradition, siger han – og lyder næsten som et ekko af tidligere generationers store designere.
Et af hans første møbler hos FDB Møbler var bænken Havneholmen, hvor netop materialerne med snedkersamlinger og store maskinskruer udstrålede materialernes rustikke kvalitet.