Salto & Sigsgaard

"Design er et redskab til at skabe relevante, og langtidsholdbare objekter til hverdagen"

Kasper Salto (1967) og Thomas Sigsgaard (1966) har arbejdet sammen under navnet Salto & Sigsgaard siden 2003 og har høstet både priser og været repræsenteret på førende udstillinger. En af deres mest markante opgaver er, at de har tegnet en ny konferencestol, samt borde til rådssalen i FN – som Finn Juhl i øvrigt indrettede og tegnede møbler til i starten af 1950’erne. Kasper Salto, der er født i 1967, er uddannet møbelsnedker og industriel designer. Thomas Sigsgaard, der er født i 1966, er uddannet fra Kunstakademiet og havde også en lang karriere bag sig, inden han i 2003 etablerede et studie med Kasper Salto.