Besøg os til 3 Days of Design

08.05.18

Værsgo' at tage plads i en verden af smukke møbler.

Besøg FDB Møbler i Trommesalen 5, 1614 København V til Danmarks årlige designbegivenhed 3 Days of Design
den 24.-26. maj 2018. FDB Møbler inviterer til en alsidig foredragsrække i løbet af de 3 arrangementsdage,
og vi håber at se dig. Der bydes på forfriskningeri forbindelse med foredragene.

Torsdag den 24. maj kl. 11.00-11.30 & 13.00-13.30
Hvordan var det nu det startede: Fra Cirkelpigen til FDB Møbler. Få historien om en anderledes forretning,
hele andelstanken, forpligtelsen overfor medlemmerne, møbler til folket. Flemming Jørgensen (ansat i Coop)
tager os ned ad memory lane.

Fredag den 25. maj kl. 11.00-11.30 & 13.00-13.30
Mød Thomas E. Alken og hør ham fortælle om hvordan han "dyrker" mødet  mellem møbler og kroppen,
den sociale dimension, der ligger i den måde, vi bruger møbler på, og hans kærlighed til materialer. Thomas E. Alken
er designeren  bag FDB Møblers havemøbelserie, SAMMEN.

Lørdag den 26. maj kl. 10.-17.00
Tag en smuttur tilbage til "fortiden" og oplev nogle af de originale FDB Møbler og selvfølgelig alle de nye.
Bliv en del af historien for en stund. Nyd en cocktail fra  vores ginbar. Læn dig tilbage i de smukke møbler, og nyd
nuet - det er filosofien  bag det hele.