Genopdag en designklassiker

14.10.15

I 1951 tegnede Poul M. Volther J48 stolen til FDB Møbler. Målet dengang var at tilbyde godt møbeldesign
og høj kvalitet til en bred del af den danske befolkning. Møblerne skulle skabe rammen om det gode
samvær, nære familieværdier og et demokratisk fællesskab. Nu genopliver FDB Møbler denne
designklassiker. Stolen har det karakteristiske afrundede design med adskilte rygstykker, som man også
kender fra den verdensberømte Corona lænestol. J48 fås i eg eller sort med sæde i stof, læder eller træ.
Til salg i butikkerne og på coop.dk fra uge 43.