Evig klassisker i nye versioner

Med materialer og håndværk i højeste klasse kan FDB Møbler nu tilbyde danske designinteresserede den klassiske møbelserie med de karakteristiske tremmer af Erik Ole Jørgensen i nye versioner. Serien, der består af både lænestol samt to- og tre-personers sofa fås nu også med tekstildesignet Hestedækken samt læderbetræk i farverne sort eller cognac.

Erik Ole Jørgensen, der oprindeligt var uddannet møbelpolstrer og senere valgte at supplere med uddannelsen som møbelarkitekt, tegnede tilbage i 1978 tremmesofaen og den tilhørende lænestol, der siden hen skulle vise sig at blive et af hans mest kendte designs. Med sit stel i massiv, sort- eller matlakeret eg, der stammer fra europæiske skove og er FSC-certificeret, er der lagt vægt på den høje kvalitet og funktionalitet. Serien, der indtil nu har indeholdt et bredt spektrum af flotte farver, udvides nu med nye versioner; tekstilbetræk med Hestedækken samt betræk i enten sort- eller cognacfarvet læder – alle med stel i enten mat- eller sortlakeret eg. Ens for de nye versioner af møbler er, at de anvendte materialer holder i generationer og med årene får en smuk patina.